Nemkonto og specifikkonto
Du kan få udbetalt en bestemt ydelse til en anden konto end din NemKonto. Dette kaldes en specifikkonto.
Hvad skal du vælge?
Skal du have ændret, slettet eller rettet en Nemkonto, skal du benytte løsningen 'Oplys om NemKonto'.
Ønsker du at få en eller flere ydelser til at gå ind på en anden konto end din NemKonto, skal du bruge 'Oplys om specifikkonto'.
Skal du have hjælp til selvbetjening i Borgerservice, skal du medbringe dit MitID, hvis du har et.
Hvad er NemKonto?
NemKonto er den bankkonto, du bruger til af modtage penge fra det offentlige (fx SU, overskydende skat eller børnepenge).
Det er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen.
Du skal selv vælge, hvilken af dine eksisterende bankkonti, du vil bruge som din NemKonto.
Du kan også bruge en udenlandsk bankkonto som din NemKonto, hvis du ikke har eller vil bruge en dansk bankkonto.
Sådan foregår udbetaling til din NemKonto
Udbetaleren slår din NemKonto op via dit CPR-nummer, når de skal overføre penge til din NemKonto. Det vil sige, at de kan få dine kontooplysninger til at udbetale pengene ved kun at kende dit CPR-nummer. Dermed behøver du ikke at give dine kontooplysninger, hver gang du skal have udbetalt penge fra det offentlige.
Din konto er beskyttet
Offentlige udbetalere kan kun overføre penge til din NemKonto. De kan hverken trække penge på din konto eller se din saldo eller kontobevægelser.
Hvordan anviser jeg en NemKonto?
Du kan anvise en NemKonto på forskellige måder, afhængig af om du vil bruge en dansk bankkonto eller en udenlandsk bankkonto som din NemKonto.
Anvis en dansk bankkonto som din NemKonto
Du kan anvise en dansk bankkonto som din NemKonto på 3 forskellige måder:
- Kontakt din bank og bed dem om at anvise en NemKonto for dig.
- Vælg din NemKonto gennem din netbank (det er ikke alle banker, som tilbyder denne løsning).
- Log ind på NemKontos selvbetjening og oplys den bankkonto, du vil bruge som din NemKonto.
Anvis en udenlandsk bankkonto som din NemKonto
Du kan anvise en udenlandsk bankkonto som din NemKonto på 2 forskellige måder:
- Log ind på NemKontos selvbetjening og oplys den bankkonto, du vil bruge som din NemKonto.
- Udfyld en anvisningsblanket og send den til NemKonto Support sammen med kopi af gyldigt ID. Hent blanketten her.
Kontakt NemKonto Support via kontaktformularen her.
Du skal være opmærksom på, at du får sendt et aktiveringsbrev, hvis du bruger selvbetjeningen eller får anvist en NemKonto af NemKonto Support.
Private virksomheder kan også udbetale til din NemKonto
Private virksomheder kan også udbetale til din NemKonto. Det kan fx være din arbejdsplads, der udbetaler din løn, dit forsikringsselskab eller dit pensionsselskab.
Hvis du ikke vil have, at en virksomhed udbetaler penge til din NemKonto, kan du til enhver tid vælge det fra ved at kontakte virksomheden direkte.
Virksomheder og frivillige foreninger skal også have en NemKonto
Virksomheder og frivillige foreninger får nogle gange penge fra det offentlige og skal derfor også have en NemKonto, for at modtage udbetalingen.
Hvor kan jeg få hjælp til NemKonto?
Har du brug for hjælp til NemKonto, kan du kontakte NemKonto Support. Ring på telefon +45 33 98 00 60 eller skriv en besked gennem kontaktformularen:
Du kan finde flere oplysninger på NemKontos hjemmeside:
Har du spørgsmål?
Bestil tid
Vi anbefaler, at du bestiller en tid og springer køen over.
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Skriv via Virk.dk (Virksomhed)