Kørekort
Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis du skal have nyt kørekort, har mistet dit fysiske kørekort eller har spørgsmål til APPen.
Vær særlig opmærksom på
Du kan tidligst få fornyet dit kørekort 3 måneder før, kortet udløber. Inden da kan vi kun lave en kopi af det eksisterende kørekort.
Bestilling af kørekort kræver, at du møder op i Borgerservice - også hvis du har udfyldt en ansøgning digitalt.
Skal du afhente kørekort for andre, kræver vi en skriftlig fuldmagt.
Hvis du tager kørekort som 17 årig, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler. Dem finder du længere nede på siden, sammen med samtykkerklæring og andre praktiske informationer.
Du kan også finde en masse praktisk information omkring kørekort APPen.
Vi tager fotos i forbindelse med bestillingen af kørekort. Det koster 146 kroner. Du må også medbringe et foto selv, der overholder kravene til pasfoto.
Læs mere om krav til medbragte pasfotos på politiets hjemmeside
Fornyelse af kørekort
Tjekliste: 3 ting borgerservice skal bruge, når du søger om fornyelse
Hold øje med udløbsdatoen på dit kørekort og forny det hurtigt og nemt i borgerservice, når tiden nærmer sig. Gyldighedstiden står på dit fysiske kørekort og i din kørekort-app. Har du kørekort til flere kategorier, skal du være opmærksom på, at de kan have forskellige udløbsdatoer. Du kan som udgangspunkt tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden det gamle udløber.
Når det er tid til at forny dit kørekort, skal du møde op i borgerservice i en valgfri kommune. Husk, at bestille tid.
3 ting, du skal tage med i borgerservice:
- Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
- Dit gamle kørekort
- ID. ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.
I nogle tilfælde skal du også medbringe:
- Lægeattest
- Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
- Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
Midlertidigt kørekort: Mens du venter på dit nye kørekort (duplikatkørekort)
Når du ansøger om at forny dit kørekort, skal du aflevere dit nuværende kørekort i borgerservice.
Du får udstedt et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre på i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort.
Du vælger selv, om du vil modtage dit nye kørekort med posten eller afhente det på borgerservice. Det tager normalt 1-2 uger fra borgerservice bestiller dit kørekort til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor.
Lægeattest: I disse tilfælde skal du bruge en, og sådan du får den
Du skal bruge en lægeattest, hvis:
- du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
- du fornyer dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
- du fornyer dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.
4 vigtige ting om din lægeattest:
- Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag
- Lægeattesten skal normalt udstedes af din egen læge eller en speciallæge. Hvis du får attesten udstedt af en anden læge, skal du forklare hvorfor.
- Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
- Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort i Borgerservice.
Krav til kørekortfoto
Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
- Det skal ligne dig.
-
Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
-
Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
-
Ansigtet skal være jævnt belyst.
-
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
-
Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
-
Munden skal være lukket.
-
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
-
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Hvis dit kørekort er udløbet
Det gælder også, hvis:
- Dit kørekort er udløbet under ophold i et andet EU-land.
- Du vil forny et gammelt dansk kørekort, som er udløbet i perioden 1. juni 1990 til 1. januar 1994 – de såkaldte posekørekort.
I begge tilfælde skal du huske at medbringe dit gamle kørekort, når du ansøger om fornyelse i borgerservice.
Navneændring
Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt at ansøge om nyt kørekort, men hvis du ønsker det, kan du ansøge om et duplikatkørekort med dit nye navn.
Et duplikatkørekort er en kopi af det kørekort, du har, blot med dit nye navn og nye gyldighedsdatoer. Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved en valgfri kommune i Danmark.
Det koster 460 kr. (2025) at få udstedt et nyt kørekort – duplikatkørekort.
Andet statsborgerskab end dansk: Medbring opholdstilladelse
Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis til ansøgningen om fornyelse af dit kørekort, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger.
Dansk statsborger med bopæl i udlandet
Er du dansk statsborger med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Reglerne for fornyelse af dit kørekort afhænger af, hvilket land, du er bosat i.
Kørekort-app: Du skal oprette dig i appen igen
Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har fornyet dit kørekort. Det gør du ved at nulstille kørekortappen og derefter oprette det nye kørekort i appen.
Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.
Pris: Fornyelse af kørekort
Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
Priser (2026):
- Fornyelse af kørekort til bil, knallert, traktor eller motorcykel koster 270 kr.
- Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (under 75 år) koster 340 kr.
- Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (75 år+) koster 270 kr.
- Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring koster 520 kr.
- Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med tidsbegrænsning koster 220 kr.
- Fornyelse af kørekort med tidsbegrænsning koster 0 kr.
- Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse koster 520 kr.
- Foreløbig fornyelse koster det samme som den endelige fornyelse i den konkrete kategori.
- Midlertidigt kørekort koster 0. kr.
- Midlertidigt kørekort til lille eller stor knallert koster 0 kr.
Gyldighed: Inddeling i 2 grupper
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2:
- Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
- Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Kategorier i gruppe 1:
- AM – Stor knallert
- A1 – Lille motorcykel
- A2 – Mellemstor motorcykel
- A – Stor motorcykel
- B – Almindelig bil
- BE – Almindelig bil med stort påhængskøretøj
- LK – Lille knallert
- TM – Traktor/motorredskab.
Kategorier i gruppe 2:
- C1 – Lille lastbil
- C1E – Lille lastbil med stort påhængskøretøj
- C – Stor lastbil
- CE – Stor lastbil med stort påhængskøretøj
- D1 – Lille bus
- D1E – Lille bus med stort påhængskøretøj
- D – Stor bus
- DE – Stor bus med stort påhængskøretøj
Om erhvervsmæssig personbefordring:
- Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til bus, som angives med påtegning 425 (kategori EP/D1, EP/D) og 426 (kategori EP/D1)
- Kørekort med kørelærergodkendelse, som angives med påtegning 500 (kategori AM, A1, A2, A), 525 (kategori B) og 550 (kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE).
Gyldighed: Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
Gyldighedstiden for førerretten til kategorierne i de 2 grupper:
- Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
- Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Følgende kategorier tilhører gruppe 1:
- AM: Stor knallert
- A1: Lille motorcykel
- A2: Mellemstor motorcykel
- A: Stor motorcykel
- B: Almindelig personbil
- BE: Almindelig bil med stort påhængskøretøj
- TM: Traktor og motorredskab.
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet, som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 15 år. Er dit kørekort udstedt med kortere gyldighedstid finder du denne oplysning på bagsiden af dit kørekort.
Gyldighed: Kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
- Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
- Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Følgende kategorier tilhører gruppe 2:
- C1 og C: Lille og stor lastbil
- D1 og D: Lille og stor bus
- C1E, CE, D1E, DE: Lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Gyldighedstiden for kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år.
Hvis du har taget uddannelse i erhvervsmæssig buskørsel kaldet erhvervsmæssig personbefordring eller du er uddannet kørelærer vil er der ekstra koder også kaldet påtegninger på dit kørekort.
- Erhvervsmæssig personbefordring har påtegning 425 i kategori EP/D1, EP/D) og 426 i kategori EP/D1.
- Kørelærergodkendelse har påtegning 500 i kategori AM, A1, A2, A, påtegning 525 i kategori B og 550 i kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE.
Gyldighed: Kørekort, når du er over 70 år
Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden du fylder 70 år.
Lægeattest
Er du fyldt 70 år, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du dog fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.
Så længe er dit kørekort gyldigt
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.
Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring, som er udstedt efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år, medmindre kørekortets gyldighedstid er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold.
Herudover afhænger gyldighedstiden for dit kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring af din alder på tidspunktet for udstedelsen af førerretten til den enkelte kategori. Så længe er dit kørekort som udgangspunkt gyldigt, når du er fyldt 70 år eller derover:
- 4 år: Hvis du er fyldt 70 år, men ikke 71
- 3 år: Hvis du er fyldt 71 år, men ikke 72 år
- 2 år: Hvis du er fyldt 72 år, men ikke 80 år
- 1 år: Hvis du er fyldt 80 år
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset, skal du indlevere en lægeattest ved fornyelse.
Mistet, slidt eller ødelagt kørekort
Stjålet kørekort: Anmeld det til politiet
Hvis dit kørekort er stjålet, skal du anmelde det til politiet.
Tjekliste: Det skal du tage med i borgerservice, når du skal have nyt kørekort (duplikatkørekort)
Hvis dit kørekort er ødelagt, tabt eller stjålet, kan du erstatte det med et duplikatkørekort. Et duplikatkørekort er en ny udstedelse af det kørekort, der er ødelagt, tabt eller stjålet. Duplikatkørekortet er altså ny dokumentation for din gældende førerret til de kategorier, som du har taget kørekort til.
Du kan bestille et nyt kørekort (duplikatkørekort) i en valgfri borgerservice i et af landets kommuner. Husk at bestille tid.
4 ting, du skal tage med i borgerservice:
- Ansøgning om kørekort
- Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
- Hvis dit kørekort er stjålet, skal du medbringe en anmeldelseskvittering fra politiet, hvis du har meldt dit kørekort stjålet. Hvis dit kørekort er slidt eller ødelagt, skal du tage kørekortet med i borgerservice.
- ID
ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.
I nogle tilfælde skal borgerservice også se:
- Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
- Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
- Læs mere om sædvanlig bopæl på Færdselsstyrelsens hjemmeside
- Hent blanketten til ansøgning om kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Gyldighedstiderne på dit duplikatkørekort
- Alle kørekort udstedt før den 19. januar 2013, vil som udgangspunkt have en længere gyldighedstid, end kørekort, der er udstedt efter den 19. januar 2013, hvor der kom nye regler om gyldighedstid.
Krav til kørekortfoto
Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
- Det skal ligne dig.
- Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
- Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
- Ansigtet skal være jævnt belyst.
- Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
- Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
- Munden skal være lukket.
- Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
- Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
- Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Tabt kørekort: Hvis du finder det, skal du give borgerservice besked
Hvis du har mistet dit kørekort, underskriver du en erklæring under strafansvar, når du bestiller et nyt kørekort i borgerservice. Hvis du finder dit kørekort igen:
- Før du modtager dit nye kørekort: Du skal give borgerservice besked hurtigst muligt.
- Efter du har modtaget dit nye kørekort: Du har pligt til at aflevere det oprindelige og genfundne kørekort til borgerservice. Man må nemlig kun være i besiddelse af ét kørekort i Danmark, og dit nye duplikatkørekort er nu registret som dit gyldige kørekort. Dit oprindelige kørekort kan derfor ikke anvendes som kørekort, når du har fået udstedt et nyt.
Midlertidigt kørekort: Mens du venter på dit duplikatkørekort
Når du ansøger om at få udstedt et duplikatkørekort i borgerservice, får du et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du kan bruge, indtil du modtager dit nye kørekort.
Et midlertidigt kørekort:
- udstedes med det samme.
- gælder kun i en begrænset periode, dvs. indtil du modtager dit nye kørekort.
- er gratis.
- kan kun bruges i Norden (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island). Ønsker du at køre uden for Norden, skal du have udstedt et midlertidigt erstatningskørekort.
Sådan modtager du dit nye kørekort
Du vælger selv, om du ønsker at afhente dit kørekort i borgerservice eller modtage dit nye kørekort med posten. Det tager normalt 1-2 uger, fra borgerservice bestiller dit kørekort, til det lander i din postkasse.
Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen. Hvis det ikke gør det, vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor. Det medfører en forlænget leveringstid.
Kørekort-app: Du skal oprette dig i appen igen
Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har modtaget dit nye kørekort (duplikatkørekortet). Det gør du ved at nulstille kørekort-appen og derefter oprette det nye kørekort i appen.
Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.
Kørekort som 17 årig
Særlige regler, når du tager kørekort til bil som 17-årig
Du kan tage kørekort til bil, når du er 17 år. Med et kørekort til kategori B må du køre personbil og varebil.
Tager du kørekort til bil som 17-årig, gælder der særlige regler, som du skal kende til.
Hvornår kan du starte din køreuddannelse?
- Du kan starte hos en kørelærer, før du fylder 17 år.
- Du må dog først øve dig i kørsel i bil – herunder på manøvrebane – tidligst tre måneder før, du fylder 17 år.
Køreskoler planlægger undervisningen forskelligt – så spørg altid din køreskole, hvornår du kan starte.
Når du tager kørekort til bil som 17-årig:
- Skal du køre med en ledsager i bilen mellem kl. 20.00-05.00, indtil du fylder 18 år. Din ledsager skal opfylde nogle bestemte krav og underskrive en blanket, før I kører.
- Må du kun køre bil i Danmark.
- Har du også automatisk ret til at køre lille knallert og traktor, selvom, du ikke har taget kørekort til de 2 kategorier. Det kalder man afledt ret. Du må dog først køre stor knallert på baggrund af kørekortet, når du fylder 18 år.
- Vil dit kørekort få påført kode 141 – også kaldet en påtegning. Påtegningen betyder, at du kun må køre bil på særlige vilkår, og at dit kørekort til bil bliver først et fuldt gyldigt EU-kørekort til kategori B, når du fylder 18 år.
Krav til ledsager, der skal køre med dig, indtil du fylder 18 år
Når du har bestået din køreprøve, må du kun køre bil med en godkendt ledsager i bilen. Dette gælder indtil du fylder 18 år.
Din ledsager skal leve op til en række krav og skrive under på, at personen opfylder reglerne for at være ledsager for dig. Du må gerne have flere ledsagere, som skiftes til at køre sammen med dig. Din ledsager skal skrive under på en ledsagerblanket før I kører. Ledsagerblanketten skal medbringes under kørslen.
Din ledsager skriver under på, at personen:
- gerne vil være ledsager for dig.
- er mindst 24 år gammel.
- har haft førerret til bil, kategori B, i de seneste 5 år, og at kørekortet er taget og udstedt i Danmark.
- er i besiddelse af et gyldigt kørekort til bil, kategori B, der er taget og udstedt i Danmark.
- ikke har været frakendt førerretten betinget eller ubetinget i de seneste 5 år.
- er i stand til at føre køretøjet under kørslen.
- altid sidder på forreste passagersæde under kørslen.
- altid har sit kørekort på sig, når I kører, og hvis spurgt kan fremvise det til politiet.
- under hele kørslen er opmærksom på trafikken og kan give dig råd og vejledning.
5 trin: Sådan kommer du i gang med at tage kørekort
Der er 5 ting, du skal gøre for at tage kørekort til bil som 17-årig:
- Tilmeld dig en køreskole.
- Udfyld ansøgningen om kørekort. Det skal du som regel gøre sammen med din kørelærer. Ansøgningen udfyldes i selvbetjeningen i Køreprøvebooking, der er en onlineplatform for køreelever, kørelærere og borgerservice. Alternativt kan ansøgningsblanketten hentes på Færdselsstyrelsens hjemmeside og udfyldes på papir.
- Få samtykke fra din(e) forældremyndighedsindehaver(e).
- Gennemfør din køreundervisning og bestå din køreprøve.
- Sikr dig, at du har mulighed for at køre med en ledsager, indtil du fylder 18 år.
Samtykke fra dine forældremyndighedsindehavere
En forældremyndighedsindehaver kan enten være en forælder eller værge. Din(e) forældremyndighedsindehaver(e) skal give samtykke til, at du må tage kørekort til bil som 17-årig. Samtykket er nødvendigt, for at borgerservice kan godkende din ansøgning om kørekort.
5 ting, du skal vide om indhentning af samtykke:
- Samtykket gives ved, at din(e) forældremyndighedsindehaver(e) underskriver en samtykkeerklæring, hvor der gives tilladelse til, at der må udstedes kørekort til dig, selvom du er under 18 år.
- Hvis der er mere end én forældremyndighedsindehaver, skal de alle give samtykke.
- Du kan indhente samtykket digitalt i Køreprøvebooking eller på en fysisk blanket.
- Hvis samtykket indhentes gennem Køreprøvebooking, sker det samtidig med, at du udfylder din ansøgning om kørekort sammen med din kørelærer, og din(e) forældremyndighedsindehaver(e) modtager besked i Digital Post om at underskrive med MitID.
- Er din(e) forældremyndighedsindehaver(e) fritaget fra Digital Post, kan samtykket ikke indhentes gennem Køreprøvebooking, og de skal skrive under på en printet samtykkeerklæring fra Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Sådan får du dit kørekort, når du har bestået køreprøve
Når du har bestået din køreprøve, får du et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre med i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort.
Du kan vælge mellem 2 måder at få dit nye kørekort på:
- Du kan afhente kørekortet i borgerservice.
- Du kan modtage kørekortet med posten. Det tager normalt 1-2 uger, fra borgerservice bestiller dit kørekort, til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men blive sendt til borgerservice der, hvor du bor. Det medfører en forlænget leveringstid.
Tjekliste: 5 ting borgerservice skal bruge, når du søger om kørekort
I de fleste tilfælde er det din kørelærer, der indleverer din ansøgning om kørekort i borgerservice. Det er borgerservice, der opkræver betaling for din køreprøve.
5 ting, borgerservice skal bruge:
- Ansøgning om kørekort
- Kørekortfoto. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
- ID. ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe anden egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.
- Lægeattest
- Førstehjælpsbevis. Borgerservice kan se dit færdselsrelaterede førstehjælpsbevis i Køreprøvebooking. Køreprøvebooking er en digital platform for køreelever, kørelærere og Borgerservice.
I nogle tilfælde skal borgerservice også se:
- Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger.
- Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
Lægeattest: I disse tilfælde, du skal bruge en, og sådan du får den
Du skal bruge en lægeattest, hvis:
- du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
- du fornyer dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
- du fornyer dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.
4 vigtige ting om din lægeattest:
- Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag.
- Lægeattesten skal normalt udstedes af din egen læge eller en speciallæge. Hvis du får attesten udstedt af en anden læge, skal du forklare hvorfor.
- Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
- Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort i Borgerservice.
Krav til kørekortfoto
Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
- Det skal ligne dig.
- Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
- Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
- Ansigtet skal være jævnt belyst.
- Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
- Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
- Munden skal være lukket.
- Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
- Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Kørekort-appen
Sådan får du kørekort-appen
For at kunne oprette dig i kørekort-appen skal du have 4 ting klar:
- MitID
- gyldigt dansk kørekort
- gyldigt pas eller ID-kort
- smartphone.
Du kan downloade kørekort-appen fra App Store eller Google Play, hvorefter du kan starte oprettelsen i appen. Undervejs skal du scanne dit pas eller ID-kort med din telefon. Følg instruktionerne i appen. Første gang du opretter dig i appen, skal dine kørekortoplysninger indhentes fra kørekortregisteret. Dette kan tage op til 12 timer. Herefter er din kørekort-app klar til brug.
Du finder kørekort-appen i App Store og Google Play:
Tekniske krav til din iPhone eller Android-telefon
Kørekort-appen stiller visse tekniske krav til din telefon. Før du downloader appen, er det vigtigt at sikre, at din telefon opfylder følgende krav:
- iPhone: iOS version 15 eller nyere, svarende til iPhone 7 eller nyere
- Android: Android 10 eller nyere med NFC-funktionalitet til at scanne pas eller ID-kort.
Sådan bruger du kørekort-appen: Fremvis til politi og som ID-bevis
Kørekort-appen er nem at bruge, men der er nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på. Nedenfor finder du information om, hvordan du kan bruge appen.
Du kan fremvise din kørekort-app til politiet i Danmark
Kørekort-appen er et supplement til dit fysiske kørekort og kan bruges som gyldigt kørekort i Danmark. Du kan derfor benytte den til at bevise din førerret over for politiet, når du kører i Danmark. Når du rejser til udlandet, skal du fortsat huske dit fysiske kørekort.
Hvis politiet beder dig om at vise dit kørekort, skal du med kørekort-appen vise en QR-kode til politiet, som de scanner for at tjekke din kørekort-app.
Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen.
Du kan bruge kørekort-appen som ID-bevis
Du kan vise dit digitale kørekort på telefonen, de steder, hvor du ellers plejer at bruge dit fysiske kørekort. Hvis du bruger kørekort-appen som ID-bevis, fx til at købe alkohol eller hente en pakke, kan medarbejderen eventuelt bede om at scanne QR-koden til ID-bevis i din kørekort-app. På den måde kan du bevise, at din app er ægte, og at du er indehaveren af ID-beviset.
Kørekort-appen som ID i borgerservice: Tjek kommunens hjemmeside
Hvis borgerservice i kommunen har det nødvendige tekniske udstyr til at scanne din kørekort-app, kan du anvende den som ID til fx udstedelse af pas eller MitID. Tjek gerne kommunens hjemmeside for en sikkerheds skyld. Det kan være en god idé at tage dit fysiske kørekort, eller anden billedlegitimation, med.
Ny telefon eller nyt kørekort: Opret dig i kørekort-appen igen
Når du får en ny telefon, skal du oprette dig i kørekort-appen igen. Dette gælder også, hvis du opsætter din nye telefon ved brug af en sikkerhedskopi af din gamle telefon. Kørekort-appen kan kun anvendes på én mobiltelefon ad gangen. Når du har oprettet dit kørekort på en ny telefon, bliver kørekort-appen derfor automatisk nulstillet på din gamle telefon.
Ændringer i dit kørekort opdateres ikke automatisk i appen – opret dig igen
Hvis du får et nyt kørekort eller fornyer dit kørekort, skal du huske at oprette dig i kørekort-appen igen. Din kørekort-app vil ikke automatisk blive opdateret med dit nyeste kørekort. Kort tid efter at du har modtaget dit nye fysiske kørekort, kan du oprette dig i kørekort-appen på ny.
Dit foto i kørekort-appen: Derfor skal du bruge dit pas eller ID-kort
Når du opretter dig i kørekort-appen, skal du bruge dit pas eller ID-kort, for at dit foto kan komme ind i appen. Dit pas eller ID-kort indeholder en chip, hvor dit foto ligger, og når du scanner passet med appen, hentes fotoet ind i din kørekort-app.
Fotoet fra dit fysiske kørekort er ikke gemt nogen steder, efter at dit fysiske kørekort blev trykt. Foto fra dit pas eller ID-kort kan bruges i appen i stedet, fordi det overholder samme krav, som gælder for dit kørekortfoto.
Nulstil kørekort-appen: Sådan gør du, hvis du mister din telefon
Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du af forskellige årsager ikke længere ønsker, at den skal være aktiv på din telefon. Når du nulstiller appen, fjerner du dig selv som bruger. Dette er særligt vigtigt i visse situationer.
Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du fx:
- mister din mobiltelefon
- låner din mobiltelefon til en anden
- ikke har lyst til at være oprettet i kørekort-appen mere.
Du nulstiller appen ved at bruge selvbetjeningen "Administrer din kørekort-app", som du finder ved at klikke på ”Start” og logge ind med MitID.
Du kan også foretage nulstilling direkte i kørekort-appens menu.
Se dine personoplysninger fra kørekort-appen
Når du bruger kørekort-appen, behandles forskellige personoplysninger om dig:
- Dine kørekortoplysninger, som hentes fra kørekortregisteret.
- Dit navn, CPR-nummer mv., som hentes fra dit MitID.
- Dit foto, som hentes fra dit pas eller ID-kort.
Du kan læse, hvordan kørekort-appen håndterer dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside:
Du kan også hente en oversigt over de persondata, Digitaliseringsstyrelsen opbevarer om dig i løsningen, ved at trykke på Start og logge ind med MitID.
Kørekort-appen har ikke adgang til information om, hvor du færdes med appen, eller hvordan du bruger den. Digitaliseringsstyrelsen har adgang til app-oplysninger fra App Store og Google Play om, hvor mange der har downloadet og installeret samt afinstalleret appen, og hvilke typer enheder der er anvendt.
Erhvervskørekort vises ikke i kørekort-appen
Kørekort-appen omfatter kun det almindelige lyserøde kørekort og de kategorier, som findes på dette. Det betyder, at forskellige chaufførbeviser, som fx det gule taxakørekort og andre erhvervsbeviser, fortsat skal medbringes fysisk under kørslen.
Manglede eller ugyldigt kørekort i appen
Dit kørekort skal være gyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister, for at du kan bruge kørekort-appen. I visse tilfælde kan dit kørekort fremstå som ugyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister. Dette vil betyde, at kørekortet også bliver ugyldigt i din kørekort-app eller slet ikke kan oprettes.
Hvis du oplever problemer med at hente dine kørekortdata i appen, eller at kørekortet fremstår som ugyldigt i appen, kan der være flere årsager til dette:
- Dit kørekort er udløbet
- Dit kørekort er meldt mistet
- Dit kørekort er midlertidigt
- Dit kørekort er frakendt eller af andre grunde ikke længere tilgængeligt.
Kontakt Færdselsstyrelsens support
Hvis du mener, at der er sket en fejl, bedes du kontakte Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen vil hjælpe dig så godt som muligt og undersøge, om der skulle være en fejl i kørekortregisteret. Hvis der er en fejl, har Færdselsstyrelsen mulighed for at rette i registeret. Der kan gå op til 30 dage fra opdateringen af oplysninger i kørekortregisteret til, at du vil kunne oprette dig i kørekort-appen.
Du kan kontakte Færdselsstyrelsens support på:
- Telefon: 72 21 88 99
Kørekort forsvinder i appen på iPhone: Genstart appen
Hvis dit kørekort pludselig forsvinder fra kørekort-appen på din iPhone, kan du følge denne vejledning for at løse problemet. I de fleste kan problemet løses ved at genstarte appen.
Hvis du oplever, at dit kørekort er forsvundet, når du åbner kørekort-appen på din iPhone, skal du:
- lukke din app helt ned (et såkaldt "force-quit").
- åbne din kørekort-app igen.
Et "force-quit" laves på forskellige måder alt efter din iPhone-model. Nogle modeller har en "Hjem"-knap, mens andre ikke har.
Sådan laver du et force-quit på iPhone med en "Hjem"-knap:
- Dobbeltklik på "Hjem"-knappen, så der kommer en liste over dine senest benyttede apps frem.
- Find kørekort-appen ved at bladre igennem listen.
- Stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Sådan laver du et force-quit på iPhone uden en "Hjem"-knap
- Stryg fingeren opad fra startskærmen.
- Hold fingeren i toppen af skærmen, så der kommer en liste over dine senest benyttede apps frem.
- Find kørekort-appen ved at bladre igennem listen.
- Stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Stadig fejl – opdatér appen
Hvis force-quit ikke løser problemet, kan du prøve at opdatere din kørekort-app til den nyeste version ved at gå til App Store og søge på "Kørekort-app". Vælg “Opdater”.
Har du fortsat problemer, kan du kontakte kørekort-appens support.
Har du spørgsmål?
Bestil tid
Vi anbefaler, at du bestiller en tid og springer køen over.
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Skriv via Virk.dk (Virksomhed)