Pensionistbevis
Her kan du finde oplysninger om pensionistbevis.
Du skal være særlig opmærksom på
Er du folkepensionist eller førtidspensionist, er du velkommen til at henvende dig til Borgerservice, hvis du ønsker et pensionistbevis. Husk at bestille tid hvis du vil undgå ventetid.
Vær opmærksom på, at det ikke et kort, du kan rejse på. Læs mere om, hvad beviset kan bruges til her på siden.
- Du skal medbringe ID i form af sundhedskort, pas eller kørekort - så udleverer vi dit pensionistbevis med det samme.
- Du behøver ikke medbringe billede, da der ikke er billede på pensionistbeviset.
Et pensionistbevis koster ikke noget.
Pensionistbevis - rabat på fx museer og i forlystelsesparker
Nogle kommuner tilbyder et såkaldt pensionistbevis. Pensionistbeviset kan bruges til at få pensionistrabat på fx museer og i forlystelsesparker. Der er ikke noget foto på beviset.
Hvis du har brug for legitimation for, at du er pensionist, kan du i mange tilfælde også bruge et brev fra Udbetaling Danmark (din pensionsmeddelelse), der viser, at du modtager folke- eller førtidspension.
Hvor får jeg et pensionistbevis?
Kontakt kommunen for at høre, om de udsteder pensionistbeviser.
Hvis du er førtids- eller folkepensionist, kan du i kommuner, der tilbyder pensionistbeviser, få det i borgerservice. Husk at bestille tid.
DSB Legitimationskort til førtidspensionister - rabat på rejser
Hvis du modtager førtidspension (herunder også tidlig pension, seniorpension og brøkpension) og gerne vil rejse med pensionistrabat på dine DSB-billetter, skal du have et DSB Legitimationskort. Kortet kan du få gratis på en DSB-station.
Det skal du medbringe:
- Pasfoto
- Pensionsmeddelelse (maks. 1 år gammel)
Pensionsmeddelelse kan være 1 af disse 2:
- Udbetalingsbrev fra Udbetaling Danmark (udsendes årligt og ved eventuelle ændringer i løbet af året)
- Pensionistbevis fra Udbetaling Danmark
Du kan vise dokumentationen elektronisk. Hvis du gør det, skal du samtidig vise legitimation med CPR-nummer. Du kan ikke bruge din pensionsmeddelelse eller dit pensionsbevis til at købe DSB-billetter med pensionistrabat.
Fyldt 67 år?
Er du fyldt 67 år, behøver du ikke have et DSB Legitimationskort for at få adgang til pensionistrabat på DSB-billetter.
Har du spørgsmål?
Bestil tid
Vi anbefaler, at du bestiller en tid og springer køen over.
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Skriv via Virk.dk (Virksomhed)