Herning Vand er obs på DMI

Publiceret 17-05-2024

Det kommunalt ejede Herning Vand har offentliggjort sin årsrapport for 2023. Og den handler i høj grad om vejret.

Er der én ting, som påvirker Herning Vand og selskabets kunder, er det mængden af vand, der kommer ned fra oven. Det fremgår tydeligt af selskabets årsrapport for 2023.

Sidste år bød på nye klima- og nedbørsrekorder - både nationalt og globalt. Danmark oplevede 1. januar den højeste januar-temperatur nogensinde på 12,6 grader. Årets første måned blev også den vådeste januar. Senere på året gik vi fra en juni måned med masser af sol og tørke til den vådeste juli. Sidst på året blev jorden gennemblødt, og grundvandsspejlet stod højt.

En af Herning Vands hovedopgaver er at lede regn- og spildevand væk fra kommunens mange boliger og virksomheder, så det kan blive renset og ledt tilbage til naturen. Og når der kommer mere vand ned fra oven, kommer kloaksystemet på overarbejde.

Alt det kan du læse mere om i årsrapporten, hvor du også finder mere information om det nye vandværk, der skal bygges ved Løvbakkerne i Hernings nordlige udkant. Fremover skal en stor del af det vand, kunderne skal drikke, hentes fra kilderne ved Løvbakkerne. Grundvandet dér er godt og rent. Målet er at sikre rent drikkevand, også til fremtidige generationer.

Årsrapporten rummer naturligvis også et årsregnskab. Men her er det vigtigt at huske, at Herning Vand, som er 100 procent ejet af Herning Kommune, er et monopolselskab, som ikke skal tjene et overskud hjem til ejerne. Faktisk kræver lovgivningen, at omkostninger og indtægter over en årrække balancerer.

Læs årsrapporten her. 

Har du spørgsmål?

Ole Hansen
Kommunikationschef

Tlf.: 96 28 26 42 
Mobil: 40 22 32 28
@: ole.hansen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?